Med GeoCasen ”Grundvand ” kan du undervise i det hydrologiske kredsløb og modellering af transport af forureninger i grundvandet, og samtidig dække emner som fysik, kemi, og matematik/statistik.
Det fysiske omhandler f.eks. Newtons 2. lov (kraftloven) og termodynamikkens 1. hovedsætning om energibevarelse, som er baggrund for Darcys lov og hydraulisk trykniveau.
Det kemiske omhandler f.eks. transport af pesticider med grundvandet, eller transport og nedbrydning af nitrat ved redox-reaktioner med pyrit (FeS2) eller organisk kulstof.
Det matematiske omhandler udledningen af Darcys lov, talbehandling af egne målinger, lineær regression, og – ved flere gentagelser af Darcy- og sporstofforsøg – statistisk behandling af data og efterfølgende usikkerhedsberegning på modelleret grundvandsstrømning og stoftransport.
GeoCasen indeholder udstyr til måling af hydraulisk ledningsevne og porevandshastighed af sandprøver. Udstyret omfatter bl.a. en peristatisk pumpe og et ’kolonne’-rør med stigrør, samt sandprøver og farvestof til et sporstofforsøg.
Desuden indeholder kassen udførlige vedledninger, øvelsesforslag og beregningseksempler (inkl. EXCEL-filer til beregninger), inspiration til SRP-opgaver, og et USB-hukommelsesdrev med en kommenteret power point til undervisningsbrug
Alle digitale undervisningsmaterialer og øvelsesvejledninger og -forslag er gratis, og alle findes på kuffertens indeholdte USB-drev.
Nogle dokumenter kan downloades herfra
- Power point med kommentarer: GeoCase-Grundvand-Powerpoint-til-underviser.pptx
- Øvelsesvejledning: GEOCASE_instruktion og Opgaver.pdf
- Excel-beregningsskemaer: et udfyldt med formler og observationer som eksempel, et andet tomt med formler klar til observationer, et tredje tomt og uden formler, et fjerder egnet til print: Kolonner_skema_beregning-eksempel.xlsx, Kolonner_skema_beregning-tom-med formler.xlsx, Kolonner_skema_beregning-tom-uden formler.xlsx og Kolonner_skema_print.xlsx
- Data: NST-Stations-nr_VEJ280033_N_1976-2020.csv og NST-Stations-nr_VEJ280033_Vandføring-døgnmiddel_2007-2019.csv
Materialerne kan naturligvis også benyttes som inspiration, selvom du ikke har selve kufferten.
Nogle dokumenter kan vi desværre af rettighedsmæssige grunde ikke tilbyde online.
Disse kan sendes pr. mail uden beregning efter henvendelse.
Alle dokumenter findes på kuffertens indeholdte USB-drev.
Alt materiale er udelukkende til ikke-kommercielt undervisningsbrug.”
Næste kursus afholdes tirsdag d. 21. November 2023 kl. 10-14
(op til 12 deltagere).
Tilmeld dig her: sj@ign.ku.dk.
Som gymnasielærer kan du få praktisk erfaring med brugen af GeoCasen og samtidig lære om emnet grundvand og hydrogeologi.
Kurset varer 4 timer, inkluderer forplejning og er gratis.
Tag en kollega med fra et andet fag og få en god tværfaglig oplevelse
Kurset afholdes på
Sektion for Geologi ved
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Øster Voldgade 10
1350 København K.
Brug gymnasiebesøgsordningen og tilmeld dig selv og din gymnasieklasse at komme på besøg på Sektion for Geologi ved institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (Øster Voldgade 10, 1350 København K).
Sammen får I alle et oplæg om grundvand og hydrogeologi, suppleret med diskussioner og praktiske øvelser, der netop gør brug af øvelserne i GeoCasen.
Som underviser lærer du på den måde også selv om grundvandshydrologi og den praktiske brug af GeoCasen.
Link til tilmelding: https://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/besoeg-med-klassen/
Lån
Alle GeoCases kan lånes gratis. Fragten til dig/dit gymnasie betales af KU, mens du selv skal sørge for returfragten.
Lånetiden aftaler vi, så den passer i dit undervisningsforløb, f.eks. kombineret brug i hold-/klasseundervisning og til en SRP-opgave.
Køb
GeoCasen kan købes for 24.500 kr. Prisen dækker kun Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings (IGNs) direkte omkostninger, og IGN tjener ikke på salget.
Oplys venligst leverings- og faktureringsadresse samt EAN-nr. ved bestilling.
Hvordan samles og bruges kuffertens Darcy-kolonne
Ansvarlig forsker
Spørgsmål, kursustilmelding, og kommentarer vedr. denne Geocase rettes til:
Hydrogeolog Søren Jessen
sj@ign.ku.dk
Telefon: 35 32 24 78
Mobil: 51 37 06 93
Undervisningsmateriale
Alle digitale undervisningsmaterialer, øvelsesvejledninger og -forslag er gratis. Materialerne kan naturligvis også benyttes som inspiration, selvom du ikke selv har selve kufferten.