Denne geocase er primært rettet mod undervisere i geografi, men lægger op til et tværfagligt forløb under hovedtemaet pladetektonik.
Den indeholder to delemner:
1) Pladetektonik, herunder læring om Jordens opbygning og dannelse, seismik, palaomagnetisme og vulkanisme,
2) Jordens dybe kulstofkredsløb, herunder læring om de kemiske og fysiske geologiske processer som styrer Jordens kulstofbudget, samt oplæg til diskussion om de naturlige processers betydning i forhold til de menneskelige CO2-udledninger.
Det fysiske omhandler jordskælv og seismiske bølger, og hvordan disse fortæller os om Jordens opbygning. Jordens magnetfelt og palæomagnetisme, og hvilken betydning det havde for udviklingen af teorien om pladetektonik.
Det kemiske omhandler opsmeltning af kappen og dannelse af magma, magmaers kemiske sammensætninger, magmaviskositet, afgasning af volatiler, mineralers krystalstruktur samt kemiske reaktioner relateret til det geologiske kulstofkredsløb.
Geocasen indeholder en række forskellige vulkanske bjergarter og enkelte sedimentære bjergarter til brug ved øvelserne.
Derudover indeholder geocasen et usb-stik med powerpoint præsentationer, øvelsesvejledninger, udførlige lærervejledninger og facitlister.
Næste kursus afholdes
Kurset afholdes på
Sektion for Geologi ved
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Øster Voldgade 10
1350 København K.
Brug gymnasiebesøgsordningen og tilmeld dig selv og din gymnasieklasse at komme på besøg på Sektion for Geologi ved institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (Øster Voldgade 10, 1350 København K).
Sammen får I alle et oplæg om grundvand og hydrogeologi, suppleret med diskussioner og praktiske øvelser, der netop gør brug af øvelserne i GeoCasen.
Som underviser lærer du på den måde også selv om grundvandshydrologi og den praktiske brug af GeoCasen.
Link til tilmelding: https://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/besoeg-med-klassen/
Lån
Alle GeoCases kan lånes gratis, dog kan evt. fragtomkostninger betales af låneren efter aftale.
Lånetiden aftaler vi, så den passer i dit undervisningsforløb, f.eks. kombineret brug i hold-/klasseundervisning og til en SRP-opgave.
Køb
GeoCasen kan købes for xx.xxx kr. Prisen dækker kun Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings (IGNs) direkte omkostninger, og IGN tjener ikke på salget.
Oplys venligst leverings- og faktureringsadresse samt EAN-nr. ved bestilling.
Ansvarlig forsker
Spørgsmål, kursustilmelding, og kommentarer vedr. denne Geocase rettes til:
Nina Søager, Tenure track Adjunkt
ns@ign.ku.dk
Telefon: 35 33 29 75
Undervisningsmateriale
Alle digitale undervisningsmaterialer, øvelsesvejledninger og -forslag er gratis. Materialerne kan naturligvis også benyttes som inspiration, selvom du ikke selv har selve kufferten.