Jordbund – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

GeoCase > GeoCase kufferter > Jordbund

 
Jordbund

Denne GeoCase kuffert behandler jordbunden ud fra et geologisk, geografisk, biologisk og kemisk perspektiv, hvor det ønskes at fastslå hvad jord er, jordbundsdannende processer, jord som grundlag for planteproduktion samt jordbund i et klimaperspektiv. Danmark er caseområde for denne kuffert. I kufferten er der forsøgsudstyr til at foretage undersøgelser af jordens kemiske og fysiske egenskaber. 

Jordbund Geocase fagpakken er designet til brug i undervisningen i geografi, kemi og biologi og er meget velegnet til brug i det naturvidenskabelige grundforløb.

Beskrivelse af låneordning
Kufferten vil i første omgang være til låns, indtil vi har fået nok feedback til at kunne videreudvikle kufferten, således at den er tilpasset til købers behov.
Det koster ikke noget at låne kufferten; fragten af kufferten skal dog betales af den pågældende undervisningsinstitution. Det er muligt at låne kufferten hen over det planlagte jordbundforløb på undervisningsinstitutionen, men ikke i længere tid derefter. Låner har desuden fuld erstatningspligt.

Hvis et lån af denne nye jordbundskuffert lyder interessant, eller er der yderligere spørgsmål, så kan GeoCase kontaktes på: geocase@geo.ku.dk

 



GeoCase |  Hosted af Københavns Universitet